Mørkere tider & fisk…

Det er ikke fordi jeg har noget imod efterår og vinter. Slet ikke. Men koncentreret mørke derimod, det er slemt. Ikke direkte frygteligt, men bare lidt slemt. Også selvom vi ved, at det går over igen. For når det er væk, så ved vi, at foråret og sommeren er kort, kold og våd – og ligebagefter kommer efterår og vinter.

Men jeg har gjort en meget stor opdagelse, som jeg bliver nødt til at dele. Faktisk forholder det sig sådan, at dagens længde er fiske-formet. Med lidt god vilje. Vi er ved fiskens hale. Om lidt – ved juletid – er grusomheden på sit højeste. Dagen er blevet overtaget af nat, og vi må nøjes med 7 halvlyse timer i døgnet. Hvis vi er heldige, så akkompagneres de af regn, snesjap og højere energipriser. Til foråret, når halen begynder at blive til fisk, så får eftermiddagen et boost i form af sommertid. Det er det diskrete hop i fiske-grafen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>