Frygtens anatomi
“Frygtens anatomi” er den danske titel på endnu en af de bøger jeg gerne ville læse, men hvor tiden (den altid knappe faktor) allerhøjest tillader at man læser anmeldelsen. Så er det jo heldigt at der findes grundige anmeldelser.
Det er den næsten klassiske diskussion. Er vi overvejende en flok rationelt tænkende individder eller lader vi for ofte frygten og irrationaliteten løbe af med os. Af anmeldelsen at dømme, lyder det som om bogen handler om den vægtmæssige forskydning vi mennesker foretager når sandsynlighede for en hændelse er meget lille, f.eks. Lotto-spillere der uge efter uge indløser deres kupon selvom det forventede afkast er negativt eller de skræmte mennesker der stemmer på politiske partier, der slår sig op frygten for Østeuropæere (ja, faktisk europæere i det hel taget), vold, skydevåben, salmonella, influenza, alderdommen, skattetryk, terror, forvoksede køtere og alverdens øvrige uretfærdigheder.
Nå, men for at gøre en lang & udmattende historie kort, så vil jeg viderebringe en god pointe, der er fremført af Michael Hviid Jacobsen fra AAU:
»De to største frygtmagere i samfundet er politikerne og medierne. De er styret af at tjene penge og enten holde på eller opnå magt. Frygt er det bedste værktøj til at opnå det mål. Så det er måske lidt utopisk at tro på, at vi kan få et mere rationelt samfund, når dem, der primært præger det, ikke har nogen særlig interesse i det.«
Tags: frygt, medier, populisme, sandsynlighed