IBM Model M og Wireless

Efter at have eksperimenteret med wireless i nogle år, med frustration, er jeg vendt tilbage til old school kobberteknologi.

Det første der røg var Sonos. Fint anlæg men jeg gider ikke genstarte udstyret hver 3. eller 4. gang, fordi jeg ikke kan få kontakt til afspilleren. Mit gæt: For mange netværk i mit nabolag på 2,4 GHz båndet.

Tænk at kunne fjernstyre – endsige programmere – sine elektriske lyspærer i hjemmet. Eller hvis de kunne skifte farve og næsten ikke brugte noget strøm. Det er ingen utopi for sådan er Philips Hue. Men tilføj blot tung trafik på 2,4 GHz båndet til ligningen for at nå samme resultat som Sonos.

Af samme årsag er arbejdscomputeren også forbundet til Internettet via Ethernet igen. Fastnettelefon har vi også (som backup) for Telenors mobilnet dækker kun godt halvdelen af lejligheden – selvom vi bor på Indre Østerbro. Til den trådløse teknologis forsvar skal dog siges, at vi stadigvæk sværger til FM-radioen og der er da heller ikke udsigt til at RC-helikopteren skal udstyres med kobbertråd…

Hvilket bringer mig til min nye gadget, der blev købt i et øjebliks nostalgisk rus. Det vil sige, helt ny er anskaffelsen nu ikke, for det er produceret i Skotland den 1. oktober 1997 og det er immervæk 17 1/2 år siden. Det er såkaldt “new old stock”. Vi taler om et IBM Enhanced Keyboard, den såkaldte model M.

L1004918

Men hvorfor købe et beige keyboard, der er omkring tre gange større end Apples BT tastatur og med PS/2 tilslutning, som vel er en teknologi der forsvandt på samme tid som 3,5″ diskette-drevet? I parentes bemærket, har jeg ‘hørt’, at visse sikkertjenester med tre bogstavers akronymer, bruger PS/2 samtidig med at de fysisk blokerer USB-porte osv på deres arbejdsstationer – intet må kunne lækkes.

Årsagen er en artikel, der vakte minder fra min første PC i begyndelsen af 1990′erne og undervisningen i maskinskrivning. Lyden af et klik er ikke bare et klik. Tastaturer fra dengang larmer på niveau med en skrivemaskine – IBM’s gør i hvert fald - og produktiviteten kan måles i decibel. Sikkert noget nogle forbrugere generelt sætter pris på for hvorfor skulle en iPhonen ellers afspille et kunstigt “klik” når man tager et billede med det indbyggede kamera?

Selvom tastaturet har PS/2 tilslutning, så kan det godt lade sig gøre at slutte det til en moderne PC. Alt hvad man behøver er en AKTIV PS/2 til USB konverter – hvis konverteren er passiv, ja, så virker det ikke. Jeg bestilte min på amazon.co.uk til 154 kr. Når jeg har haft lejlighed til at teste det nye gamle udstyr lidt længere, så skal jeg melde tilbage om fornøjelsen ved at skrive med buckling springs er vedvarende. P.t. er jeg underholdt..

L1004913

Frozen motion

Facinating to my eye. All shots taken with Leica M9 + Summilux 50mm. I forgot I had the ISO set at 800, which is the cause of the noise. Shutter speed was 1/4000 and aperture most likely to have been f/1.4. Why buy a Summilux to use it at anything but wide open? Which reminds me that I’ve just bought a 3 stop ND filter to use in sunlight. Will post some example shots soon.

Getting to Denmark?

” The Nordics cluster at the top of league tables of everything from economic competitiveness to social health to happiness. They have avoided both southern Europe’s economic sclerosis and America’s extreme inequality. “

The Economist har trykt et par artikler (her og her) om de nordiske velfærdsstater og deres (påståede) transformationssuccess – succes i at overgå fra underfinansieret tag-selvbord (smorgasbord?) i velfærdsbutikken til en mere økonomisk sammenhængende model.

Mørkere tider & fisk…

Det er ikke fordi jeg har noget imod efterår og vinter. Slet ikke. Men koncentreret mørke derimod, det er slemt. Ikke direkte frygteligt, men bare lidt slemt. Også selvom vi ved, at det går over igen. For når det er væk, så ved vi, at foråret og sommeren er kort, kold og våd – og ligebagefter kommer efterår og vinter.

Men jeg har gjort en meget stor opdagelse, som jeg bliver nødt til at dele. Faktisk forholder det sig sådan, at dagens længde er fiske-formet. Med lidt god vilje. Vi er ved fiskens hale. Om lidt – ved juletid – er grusomheden på sit højeste. Dagen er blevet overtaget af nat, og vi må nøjes med 7 halvlyse timer i døgnet. Hvis vi er heldige, så akkompagneres de af regn, snesjap og højere energipriser. Til foråret, når halen begynder at blive til fisk, så får eftermiddagen et boost i form af sommertid. Det er det diskrete hop i fiske-grafen.

 

Ny PC eller ny Macbook Pro Retina

Det er et svært valg. Skal man kaste sine penge efter en pc eller en Mac. Hvis man nu antager at der fandtes to harwaremæssigt ens bærbare produceret af henholdsvist Lenovo og Apple. Lad os sige, at begge maskiner har quad-core inten processorer, dobbelt graffikkort, 8GB RAM, og 256 GB SSD disk. Pc’eren har en 14″ skærm med 1600×900 punkters opløsning, mens Mac’en har en 15″ Retina skærm med 2880×1800 punkter. Mac’en er til gengæld ca. 1.500 kr. dyrere.

Hvilken skal man vælge? Jeg har nu arbejdet knap to måneder på to maskiner fra hhv. Apple og Lenovo. Maskinernes specifikationer ligner ovenstående tankeksperiment, med den undtagelse at min PC kun har dual core i5 processor, 1 grafikkort, 4GB RAM og 160GB SSD disk. Lad os bedømme dem på operativsystem, det æstetiske og skærmen.

Windows vs. Mac OS X: Først en tilståelse. Jeg aner ikke hvad den version af Windows, der er installeret på PC’en, hedder. Og jeg kan heller ikke finde ud af, hvordan jeg finder ud af det. På Mac’en er det nemt. Æble-menu og ‘Om denne Mac’. Det er version 10.8.1. – også kaldet Mountain Lion. Generelt er OS X Windows overlegent i brugervenlighed – det er et intuitivt operativsystem – men det er jo ingen nyhed. Den version af Windows, som jeg sidder på er bedre end ellers, men man skal stadig hjælpe den på vej hele tiden, fx ved at svare på systemmeddelelser. Det positive er at visse teknologier såsom remote desktop virker mere smooth på Windows, mens webbrowsing i Explorer virker uendeligt mere sløvt (hvilket måske i nogen grad skyldes Mac’ens hardwarefordel).

Hvis jeg kunne få Metaframe, remote desktop eller hvad det nu hedder, til at spille perfekt på min Mac, så ville jeg kun sjældent – faktisk aldrig – hoppe over på pc’en.

Design og ergonomi: Den er nem. Men det betyder ikke, at Mac’en ikke kunne forbedres. Fx kunne den godt have en blødere kant, der hvor man hviler håndleddet. Knapperne på PC’en har længere vandring, hvilket er en smagssag. Lenovoen har to muligheder for at bruge mus; en styrepind-ting mellem g, h og b tasterne. Knappen er god, men langsom og dårlig til præcisionsarbejde. Den anden indbyggede mulighed er en standard trackpad. Eneste minus ved trackpaden, er, at multitouch er dårligt implementeret (fx er scroll op og ned med to fingre meget langsomt). En positiv ting ved Lenovos taster, er, at de har en ru overflade. Det er godt arbejde på, men designmæssigt ville det ikke spille på Mac’en. En anden fordel, jeg har opdaget, er at man selv kan sætte tasterne på igen, hvis fx ens 2 årige søn skulle pille dem af. Det kan man ikke på Mac’en – men der kan de heller ikke umiddelbart pilles af (det skyldes den lange vandring på Lenovoens tastatur).

Alt i alt er Lenovos tastaturet nok lidt bedre at skrive på, men jeg ville af æstetiske årsager ikke have det siddende på min Mac.

Og et andet plus ved Lenovoens design. Den har dræn i bunden af plastic coveret. Det betyder, at hvis du spiller cola, så kan væsken løbe ud gennem bunden. Måske kan man endda hælde vand over tastaturet efter at man har spildt cola, for at skylle klisteret af :-)

Konklusionen er at Lenovoen er grim, eller kedelig, men alt fungerer efter hensigten.

Skærm: Dette er et ømt emne. Efter at Office, Stata og de 3. parts programmer jeg ellers bruger nu understøtter retina display, så kan valget virke som en no-brainer. Retina er fantastisk! Punktum.

Men… Selvom Mac’ens skærm er rasende dyr, så virker den ikke som den skal. Den lider nemlig af ‘image resistence’, ‘image retention’ eller ‘ghosting’. Kært barn, mange navne. Klik på dette link, så forstår du nok hvad det handler om: http://www.marco.org/rmbp-irtest.html

eller her: https://discussions.apple.com/thread/4221553?start=0&tstart=0

Jeg har fået mit skærmpanel skiftet i Humac een gang. Det tog 4 dage. Men det nye panel lider af samme fejl, så den må afsted igen.

Altså. Det er bare ikke godt nok, Apple. I er faldet af på den efter Jobs! Først sender I en maskine på gaden, hvor et helt batch af skærm-panelerne er fejlbehæftede. Og vi snakker skærme til 7.500 kr. stykket, for pokker. Så sender i et OS 10.8 på gaden der ikke er ordentligt gennemtestet. Hele den første måned kunne jeg ikke opnå stabil forbindelse til Exchange-serveren på mit arbejde. Det var det værste, men der er flere småfejl, som er ved at være rettet nu (i version 10.8.2). Så sender i iOS 6 på gaden. Behøver jeg sige mere???

Konklusion. Jeg vil stadig vælge Macbook’en frem for Lenovoen. Al den overbevisning, jeg behøver, kan jeg få ved at kigge på samme billede taget med mit Leica M9 og en Summilux 50 på begge skærme. Mac’en vinder. Punktum.

 

Coffee in Copenhagen

Where to find good filter coffee in Copenhagen? A map that will be continued…

Definition of “good filter coffee”:

1. Light to medium roasted quality beans. Specifically NOT beans roasted to the second pop, which are typically used for espresso. Burned beans taste… Well, burned.

2. Filter does not mean Americano. An Americano is an espresso with added hot water… dilluted espresso. Avoid that at all costs.

… I’ll probably think of more :-)

Professor: Avisdøden er en katastrofe for den offentlige debat – Politiken.dk

Professor: Avisdøden er en katastrofe for den offentlige debat – Politiken.dk.

Mon ikke katastrofen er til at overse? Hvis mennesket har behov for at diskutere, så finder det sgu nok en egent platform. Præmissen for overskriften, sådan som jeg forstår det, er at den offentlige debat er døende. Men er det virkelig rigtigt? Hvis man tæller alle de meningsudvekslinger sammen, der finder sted i aviser, tv, radio, internet (dvs. twitter, facebook, mail, blogs mv.), er den offentlige debat så aftagende i omfang? Det har jeg svært ved at tro på.

Et andet interessant issue er, hvorfor avisernes oplag falder.

 “Folk gider ikke betale penge for nyheder. De oplever, at det, de får i den ene avis, i virkeligheden ikke er meget forskelligt fra det, de kan læse på nettet eller i en anden avis. Og slet ikke så meget bedre, at de vil give 4.000 kroner om året for det.”

Jeg mener helt sikkert, at det nyhedsindhold de trykte aviser leverer er kvalitetmæssigt overlegent i forhold til det man kan læse på pol.dk, jp.dk, dr.dk osv. Disse onlinemedier er for folk, der går efter et hurtigt fix (ja, ja, mig selv inklusive). Vi sidder og tåger på kontoret kl 14:30, og så – i mangel af bedre pauseaktivitet – surfer vi på nettet. Right? Måske gentages proceduren både kl 10:30, 12:30, 14:30 etc. Og så er det jo heldigt, at onlinemedierne er blevet opdateret med nye headlines, hver gang vi klikker forbi. Flere klik = flere sidevisninger = større reklameindtægter. Problemet er bare, at journalisterne (eller hvem nu aviserne har til at fylde deres websider op med skrald) ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor falder kvaliteten. Det er et faktum, at vi læser flere artikler per person nu end tidligere, men vi husker efterfølgende kun en brøkdel af det læste.

Men det forklarer selvfølgelig ikke hvorfor avisoplaget falder.